Det "hvide" som indimellem kan "opleves" i vandet, er meget små luftbobler, det er hverken kalk eller coating fra rør eller noget som helst andet end luft. Hvis man fylder et glas med vand og lader det stå et øjeblik, bliver det helt klart og der er ikke noget bundfald i glasset. Fænomentet opstår når der har været brud på en af de store ledninger, så kommer der luft i rørene og det "hvide vand" opstår.

Vil gøre opmærksom på at der ingen ansatte er i Kalvehave vandværk ( vi er nogle frivillige som er valgt på den årlige generalforsamling som varetager driften), så når der f.eks. sker et brud, så sidder der ingen på et kontor, klar til at skrive på vandværkets hjemmeside eller udsende SMS besked. Samtidig kan der også gå lidt tid fra bruddet sker, til vi får lokaliseret hvor bruddet er og får fat i entreprenør til udbedring af skaden. Først når vi har fået lokaliseret "skaden" og dannet os et overblik kan vi få tid til at lægge noget op på hjemmesiden og evt. udsende en SMS til de berørte områder. Men da vi er frivillige, kan vi være på arbejde hvilket gør det besværligt få dannet et overblik, komme til en PC så man kan få besked lagt på hjemmesiden, og i det hele taget få løst "problemet."

Til orientering kan man gennem flere forsikringsselskaber "få" en alarm der via en app holder øje med vandforbruget og giver alarm ved højt forbrug.  måleren hedder LeakBot se link Smart system til registrering og reparation af vandlækager til forsikringsselskaber

Udskiftning af målere 2026.

Til orientering bliver der pt skiftet målere ud i vores forsyningsområde undtagen i Langebæk. Det vil som sædvanlig være vores faste vvs firma Lars Nielsen der vil foretage udskiftningen

Skulle du ligge inde med info vedr. placering af ventiler-stophaner mm. i Langebæk bedes du venligst sende os en mail med info på vand@kalvehavevv.dk 

Sammenlægning af Langebæk og Kalvehave vandværker.

Fra d.01 sept. 2024 vil vandværkerne være sammenlagt, så fremover vil det være de mail og telefon nr. der står her på hjemmesiden der skal bruges, når man ønsker at komme i kontakt med sin vandleverandør.

Forsyningssikkerhed.

Ifm. den megen omtale om at sikre sig med fornødenheder til 3 døgn vil vi gøre opmærksom på at vandværket har en nødgenerator på vandværket som vil kunne sørge for udpumpning af vand. I værste tilfælde kan det komme på tale at rationere udpumpningen, så man f.eks. kun pumper vand ud i en begrænset tidsperiode om dagen.